3 ting der skræmmer mig ved at være i 30’erne

3 ting der skræmmer mig ved at være i 30'erne

Jeg er i 30’erne. Det har jeg det altså helt fint med. Alligevel, af uforklarlige årsager har jeg de sidste 3 ugers tid, gentagne gange fundet mig selv deltage i samtaler der drejer sig om alder og det at blive ældre. Det har fx. været om børn og udfordringerne der kommer når de udvikler sig i takt med at de bliver ældre.

Overvejende har det dog drejet sig om det, at blive ældre eller nærmere, det at træde ind i 30’erne. Jeg tror jeg er en af de heldige. Det rager mig vitterligt en høstblomst, at jeg ikke længere er i 20’erne. Tværtimod så syntes jeg det er skønt at blive ældre. – Altså jeg ved ikke om jeg har det ligesådan når jeg fylder 75. Men at blive 30 var ikke noget jeg tænkte ret meget over. (Udover den havefest jeg skulle holde.)

Hvorfor er det vi hænger os så meget i de der tal.. Og er det selve tallet der tricker noget i os eller er det, at vi kan se det på os selv  – de der små linjer ved øjnene måske.

Jeg vil vove at påstå, at hver eneste gang jeg misunder en anden kvinde et eller andet. Eller tænker hun er flot. (jo det gør vi sgu da allesammen) Så er hun meget sjældent under 30! Det må være noget med udstrålingen. Jeg tror måske også der kommer en anden sikkerhed indefra som andre kan se og mærke.

Jeg har virkelig selv fundet mere ro i mig selv efter jeg er blevet ældre. Jeg er også blevet bedre til at mærke efter hvad jeg vil og har det godt med.

Det har da helt sikkert også noget at gøre med, at jeg har mit bagland i orden. Min mand at støtte mig til og mine børn at være mor og rollemodel for. Men den usikkerhed om fremtiden, om mig selv og også mit udseende fra 20’erne til 30’erne, det er altså ikke noget jeg savner.

Selvfølgelig er der også usikkerheder når man er 30. Det er jo ikke som om alting pludseligt er lutter lagkage vel. Jeg er vældig bevidst om, at skilsmisseraten blandt børnefamilier stadig er meget høj, om terror rundt omkring i verden, om mobning og gad vide hvilken daginstitution der mon er bedst for min lille pode, om sygdomme og om jeg i det hele taget er en god mor osv osv. Min pointe er bare, at meget få af de bekymringer jeg har nu, drejer sig om at rynker, slap hud eller at blive 40 om under 10 år.

Selvom jeg nu har brugt et helt indlæg på, at fortælle jer hvor fint jeg har det med at være 30, så er der alligevel et par enkelte ting der psyker mig en lille smule.

3 ting der skræmmer mig ved at være i 30’erne.

  1. Begge mine drenge skal sige farvel til vuggestue og børnehave og kommer til at gå i skole, det er altså et kapitel der skal lukkes i både mit og deres liv. Det føles meget endeligt.
  2. Min ældste dreng skal konfirmeres mens jeg er i 30’erne (Så er man altså virkelig stor)
  3. Jeg kommer til at have 10 års jubilæum i frisørfaget og forhåbentligt også 10 års jubilæum på min arbejdsplads. (Det føles sgu også lidt vildt)

 

Så okay, selvom jeg har det super fint med at være 30 og også har det helt glimrende med at tallet engang bliver 40, så kan jeg da godt finde et par enkelte ting der også får mig til at føle mig bare en lille bitte bitte smule gammel på den lidt mindre fede måde..

 

 

 

Se også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *