Go’ing nuts! 3 ting der får mit temperament i kog

teknik

Arhmen altså jeg går snart fløjtende amokkus. Det er ikke sikkert at man skulle tro det, når nu jeg vælger at have en blog og oven i købet insistere på at lave det hele selv, men nogengange hader jeg elektronik!

Eller nej, det gør jeg som sådan ikke, men jeg hader hader HADER når det ikke virker.

Jeg prøver at bevare et roligt gemyt og efter jeg fik børn er jeg blevet virkelig god til at sige PYT. Det har jeg læst et eller andet fancy sted, men det virker faktisk og så skal man ikke kimse af det. Som fx den dag på planteskolen hvor Søren og jeg er ved at læsse bilen med planter og Egon på knapt to glad udbryder “Se, Egon tegner”……..På bilen….med en sten….

PYT!

Det er jo bare en bil, drengen anede ikke at det må man ikke og han var så glad. Altså misforstå mig ikke, han ved det godt nu jo! Selvfølgelig. Men det er bare ikke noget jeg hidser mig op over længere.

Og nu tænker du sikkert, slap af kvinde, sidder du og siger du aldrig bliver sur… Nej, der er dog alligevel enkelte ting, der kan få mig fra 0 til 100 på et halvt splitsekund.

Fra 0 – 100 listen.

  1. Når mine børn helt umotiveret slår eller er tarvelige overfor hinanden. Som den dag jeg tilfældigvis kommer forbi og ser min ældste søn trække et sværd, af sådan noget hårdt komprimeret skum, så langt tilbage han overhovedet kan og med den allerstørste armbevægelse han kan mønstre, svinge den fladt lige ind på kinden af sin intetanende lillebror. I nærmest det selv samme sekund det sagde KLASK på lillebrors kind, havde jeg fat i begge arme på storebror mens jeg en halv centimeter fra hans hovede råbte med meget militant stemme at; det der, det ville jeg ALDRIG se igen.  Storebror forstod hvad der blev sagt og bagefter stod jeg skoleret hos min mand som måske ikke heeelt mente det var den mest pædagogiske vej at vælge fremover. Det samme gælder når den lille, helt umotiveret, pludselig hakker gebisset ind i ryggen på Aksel og hænger der som en lille igle, så kommer der altså også en hidsig og upædagogisk monstermor på banen.
  2. Elektronik og teknik der ikke virker. Det virker bare sååå provokerende på mig når nu Sonos ikke har forbindelse og fortæller mig, at jeg skal gå tættere på en højtaler selvom jeg praktisk talt næsten sidder ovenpå en, når internettet ikke virker, telefonen af uforklarlige årsager går i sort eller skærmen fryser til, når Netflix ikke vil virke på playstationen eller når jeg ikke kan få, et fuldstændigt random, billede på bloggen til at vende rigtigt. (Oh yes i know, og jeg arbejder på det i skrivende stund)  Alt sådan noget har jeg overhovedet ingen tålmodighed tilovers for, til stor morskab for min mand, som ellers oftest er den der har mest temperament herhjemme.
  3. Når jeg har fulgt en opskrift – og det kikser. Nu er det sådan, at jeg oftest lavet mad og bager på slump. Når man er sådan indrettet, så sker det selvfølgelig også at der indimellem er ting der kikser, eller ihvertfald ikke bliver nøjagtigt som planlagt. Det er sådan set okay, så justerer jeg og prøver igen. Men når jeg falder over noget særligt, som jeg bare må prøve at lave og så følger en opskrift slavisk, helt uden at ændre på et eller andet, så bliver jeg altså bare skide irriteret, en anelse mopset og temmelig 3års-agtig hvis det ikke bliver godt.

MÅSKE er listen lidt længere hvis i spørger andre i min omgangskreds, men altså udover det, er jeg ellers ret tålmodig, syntes jeg selv.

Se også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *