Ideer til smukt konfirmationshår

IMG_7706

Forleden var jeg samlet med en dejlig flok frisører til vores jævnlige inspirationsaften. En af de fantastiske ting ved at arbejde med La Biosthetique er, at alle os der har produkterne ser os selv som kolleger og ikke konkurrenter. Det kan der nogengange godt være en lille tendens til blandt frisører, hvilket er dumt. Det er så meget federe at kunne bruge hinanden som netværk, sparringspartnere og inspirationskilder. Mere af det tak.!

Nå men ihvertfald var vi igår samlet og skulle denne gang se noget langthårsopsætning. Konfirmationstiden nærmer sig og det er super dejligt at se hvad der rører sig indenfor konfirmationshår, både blandt de frisørelever der er på skole og blandt vores kolleger fra andre byer.

Ej.

Inden jeg går videre med håret, så skal i næsten lige indvies i en lille ting vi havde ret meget sjov med. Vi starter altid med at spise sammen. Vi er så heldige, at en af pigernes partner har en Slagterforretning i byen og der får vi altid super lækker mad fra. Igår fik vi Brændende Kærlighed – i ved, med kartoffelmos, bacon, løg og pølser(!)

Hende, hvis partner står får maden, måtte så fortælle at de havde haft en vældig snak om, om man kunne servere Brændende Kærlighed for en flok (frisør)kvinder for det var da mere sådan en herreret. brændende kærlighed og konfirmationshår

Det kan godt være det ikke er den mest feminine ret i verden, men der var altså stor jubel blandt denne her flok kvinder og så var det ligesom slået fast!

Nå men tilbage til konfirmationshåret. Det ser ud til tendensen i det lange hår stadig er bløde krøller og en vandfaldsfletning. HVIS nu du som konfirmand, har lyst til at skille dig en lille smule ud, så prøv at kigge herunder og se om billederne kunne inspirere dig til at få noget lidt anderledes konfirmationshår end alle de andre.

Ideer til konfirmationshår.

Kunne det måske være en ide med en vandfaldssnoning istedet for en fletning. måske endda to snoninger.

Konfirmstionshår

 

 

Du kunne også være modig og sætte det op som herunder.

Konfirmstionshår

 

 

Eller hvad med at droppe vandfaldsfletningen og istedet få en fletning med et bånd i der passer til din kjole.

Konfirmstionshår

 

 

Skal i selv lave krøller, så husk at lave små inddelinger og sprøjt gerne et produkt på som hjælper håret med at understøtte krøllet. Fx. Curl Protect and Style fra La Biosthetique. Den beskytter håret mod varmen fra krøllejernet, giver krøllerne mere glans og en super lang holdbarhed.  (sprayes på inddelingen i en ca 20 cm afstand fra håret inden du krøller) Husk håret skal være gennemvarmt inden du slipper krøllen fri. Det vil sige, at hvis du sætter en finger forsigtigt på det hår der er rullet op på krøllejernet/sylen, så skal det yderste hår være varmet fra krøllejernet, ellers bliver krøllen slap i toppen. Jeg har valgt at lave krøllerne på billederne meget store og løse så de får et naturligt og “slept in” udtryk, men du kan jo lave dem helt som du har lyst til.

Konfirmationshår

 

(Syntes i iøvrigt ikke at DortheDukke har en yndig hårfarve? Hun er testperson for alle de farveblandinger vi går og prøver af i salonen når vi får en ide der bare MÅ afprøves.)

Se også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *