Masser af kålsalat – og hvorfor..

img_6425

Jeg har fået en tosset ide.. Det indebærer åbenbart en masse kål – ja, det er en overraskelse for mig selv, for kål havde oprindeligt intet med ideen at gøre.

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at dele det med dig, for du kommer helt sikkert ikke til at se det…Og er der noget der er irriterende, så er det da at høre om noget, som man ikke må se.

Nå, men det forklarer bl.a. hvorfor jeg spiste rødkålssalat 4 gange i denne uge, idag er gået ombord i dagens 2. omgang spidskålssalat og også har transformeret et helt blomkål om til blomkålsris (med min spritnye stavblender som jeg i øvrigt er meget begejstret for)

Det hele handler i bund og grund om,at jeg har fået den ide, at jeg vil tage et ærligt billede af mig selv hver måned hele 2017. Altså.. i undertøj, og både forfra og bagfra!! (gys) og med ærligt mener jeg af den slags hvor jeg ikke suger maven ind.

Selvfølgelig involverede jeg også Søren i den ide – sjovt nok var det ikke en af dem han hoppede med på, men han kunne da godt tage billederne..

Ej jeg siger dig bare, det januarbillede er SÅ ærgerligt at se på. Jeg så det og bestemte mig på et splitsekund for, at min ellers ret uinteressante og ukendte fedtprocent skal blive mindre i år.

Det er ikke fordi jeg vil være tyndere eller noget. Men lad mig bare snakke rent ud af posen og indrømme at det sgu så en anelse slasket ud i det.

Her kommer kålen så ind i billedet.. Det er sundt, smager godt og mætter længe + jeg tænker man nok godt må spise ret meget af det og jeg har altså brug for at stoppe noget i hovedet hele tiden når jeg er lækkersulten.

Skulle du mangle en god opskrift på kålsalat så er jeg leveringsdygtig..

img_6393

Rødkålssalat til frokost igår – se lige vandet, min nye ven som følger mig rundt i huset.  Indtil videre holder nytårsfortsættet stadig og jeg  skvulper allerede lidt mindre.

 

Se også

4 kommentarer

  1. Hahahaha… jeg er helt færdig af grin!!
    Men lad os da bare blive enige om at vi også er andre der ser lidt… slatne (?) ud så du fyrer bare op for de kålopskrifter!!

  2. Jeg følger ihvertfald også gerne med på kålsalatopskrifternr , dem jeg HAR smagt , smager SUUUUPER godt , og slipper man ligefrem for slasket mave tar’ jeg gerne to gange muuumms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *