Når alt handler om mad.

img_6472

Idag er jeg på 2 dages kursus.

Jeg elsker at være på kursus. Det er så fedt at lære noget nyt og blive remindet om noget jeg måske har glemt lidt. Desuden bliver vi altid forkælet helt vildt med både super dygtige undervisere samt lov til at låne produkter med ud på hotellet til afprøvelse om aftenen..Men! Vi bliver også forkælet med lækker lækker mad og der er altid en form for chokolade og kage.

Bevares der er da også både nødder, frugt og the…

Men altså, når nu jeg har lavet den åndsvage plan (bemærk at jeg måske er lidt bitter her til aften) om ingen hvid brød i Januar og min forfængelighed også fortæller mig at jeg sku ha skåret ned på sukkeret.. så er det godt nok svært at se på den her fætter af en kage til eftermiddagskaffen.img_6471

Jeg spiste en mandarin og drak mit vand.

Morgen startede ellers mega godt, Søren havde lavet morgenmad med ristet rugbrød, sprødstegt tørsaltet bacon og perfekt spejlæg (spejleæg? Spejlet æg? Jeg kan aldrig finde ud af det) i øvrigt er et æg perfekt for mig når det gule er stivnet lidt og men stadig flydende i midten og intet(!) af det hvide er bare det mindste blævret.img_6458

Allerede på turen på vej til Thisted blev der købt rundstykker med smør – Det elsker jeg! Heldigvis var jeg godt tanket op og sendte en kærlig tanke til Søren der havde sørget for jeg var  blevet fodret af.

Da der var miniskilpadder til formiddagskaffen tog jeg en banan og en stor kop te.

Til frokost var der heldigvis mulighed for en avocadoburger. Fantastisk ide som jeg helt sikkert tager med fra Thisted til Varde. Helt almindelig burger hvor brødet var erstattet med avocado. Simpelt og overkommeligt. De havde bare glemt at fortælle at den kom med en stor portion brandvarme og  supersprøde curlyfries. Hold nu da kæft de duftede godt.. jeg spiste altså to og skyllede dem ned med isvand.

Monster stolt af at jeg fik klaret frokostsituationen uden brød,  da tjeneren kommer ind og proklamerer at de skal have lavet nyt gulv i køkkenet og derfor har lukket restauranten næste uge, så de har lige en masse kager og softice de skal af med..

Are you kidding me…! Ind kommer skåle med softice og et stort fad med alverdens forskellige lækkerier.. cookies, daimtærte, æbletærte, karamelkage, kokosmakroner og chokoladekager (ja, jeg havde jo god tid til at indprente mig dem allesammen i hukommelsen mens de andre spiste af dem)

Helt ærligt, hvor tit er det sket for jer at en restaurant gør sådan noget? Det er altså ALDRIG sket for mig før og så lige nu..! Suk.

Det bedste ved projektet er, at jeg får prøvet nogle retter jeg normalt ikke ville have valgt. Aftensmaden var for eksempel på italiensk restaurant med bl.a stenovnsbagte pizzaer, ingen tvivl om at jeg normalt havde valgt det, men idag faldt valget på en mexicansk salat med kylling, bønner og en masse andet spændende og ved du hvad..img_6472

Den var altså virkelig god.

Det skarpe øje vil se den hjemmelavede tacoskal salaten er serveret i –  jeg spiste den ikke for jeg tror sgu ikke den var lavet af majsmel..

img_6474Nu er jeg på hotellet, igang med de lækre produkter jeg lånte med hjem, bombet ovenpå en lang dags undervisning og alt for mange syndige fristelser.

Imorgen er der kommet lovning på rabarbercrumble til kaffen.. mig?  Hip hurra, jeg snupper da bare en mandarin mere.img_6469

Se også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *