Den store snak om Økologi

Den store snak om økologi

Okay så tager vi den lige, den store snak.

I ved godt..Den om økologi.

Det vil komme op før eller siden, så vi kan altså lige så godt tage den tidligt i vores forhold. Så ved vi hvor vi har hinanden.

okay, så..

Måske er du økofanatisk, måske er du ikke. Og måske er du der, hvor du nærmest synes det er en aaaanelse overvurderet med alt det øko-hysteri.

Alle ender af skalaen er helt fint med mig, det skal altså virkelig ikke skille os.!

Nu tænker du så måske på hvad min holdning er…

Herhjemme spiser vi efterhånden nok mest overvejende økologisk.. Det er kommet lige så stille, sådan lidt efter lidt. For 4 års tid siden var økologi virkelig ikke noget jeg skænkede mange tanker. Måske kom det snigende da jeg blev gravid med Aksel og er så siden taget til i styrke.

Jeg er altså ikke fanatisk. (Kun lige med vores æg.) Så hvis nu jeg skal bruge spidskål til en opskrift, så kigger jeg først efter et dansk øko spidskål, er der ikke det, så tager jeg et almindeligt dansk spidskål og er der ikke det, ja så vælger jeg sgu det spidskål fra Holland eller hvor den nu kommer fra. Jeg skænker det Helle ikke en tanke, om det mad folk serverer for mig, er økologisk eller ej og jeg har egentlig heller ikke et særligt behov for at fortælle nogen om, at vi herhjemme sværger mest til økologi.

Af samme grund, føler jeg det heller ikke nødvendigt, at skrive det ved ingredienserne i de opskrifter jeg deler på bloggen. Lige medmindre det er et eller andet der er helt særligt for mig.

Nå men skal vi ikke bare være enige om så, at får du lyst til at lave en af mine opskrifter så;

a) Bliver jeg helt vildt glad og vil rigtig gerne høre om det.

b) Ved du nu, at jeg nok har brugt økologiske ingredienser.

Men

c) At du bare bruger lige præcis den slags ingredienser eller det mærke som du plejer at bruge. – Det smager nok egentlig ret så ens af den grund.

Nå, men så slut og færdig med det.

Kærligst C.

Se også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *